BAGGRUND
Kunsthistoriker fra Ecole du Louvre i Paris
1988 – 2011 Bosat i Paris
1988 – 1996 Ansættelser hos forskellige gallerier og auktionshuse
(Etude de Commissaires Priseures Nerèt-Minet & Coutau-Bégarie, Vandermeersch,
Philippe Couque-Céramiques anciennes)
1997 – 2011 Repræsentant for Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Frankrig
2009 – 2011 Galerie Banja Rathnov, Rue de Provence 75009 Paris (nordisk fotografi)
2013-2017 Stifter Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, der havde til huse i Museumsbygningen indtil juli 2017. Herefter indledtes et samarbejde om Kunst på papir og meget andet med Clausens Kunsthandel i Toldbodgade 9.
2018 Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel flytter sammen til Studiestræde 14, oppe på første, København K. hvor vi har til huse i dag.

Jeg holder af kunst og af kunstnere med noget på hjerte. Af bøger med mange billeder. Af publikum med ægte interesse for kunst. Af modige samlere. Af naturen. Af steder. Af livet i København. Og af mine børn. Og min familie.

LA CHAMBRE CLAIRE – Fotografi
Mit hjerte banker særligt for fotografi og fotobøger. Det humanistiske fotografi fra Centraleuropa, Frankrig og Skandinavien var begyndelsen til en passion, der i dag favner fotografer fra en række lande. Family of Man udstillingen på Charlottenborg i 1955 lagde grunden for det, jeg gerne vil præsentere i dag.
Derfor er et særligt rum i Galleriet dedikeret La Chambre Claire. Navnet henviser til Roland Barthes Notes sur la Photographie fra 1980 og til min relation til Frankrig. I La Chambre Claire findes et baglokale fyldt med de bedste danske fotografers bedste billeder. Kontakt os gerne på 30110132 eller kom forbi. Derudover holdes portfolio visninger, boglanceringer og artist talks i galleriet.

Se film om galleriet lavet af Bagland

https://vimeo.com/579387058

CLAUSENS KUNSTHANDEL
Med speciale i grafik og kunst på papir har Clausens Kunsthandel eksisteret siden 1953 i Toldbodgade 9. Den blev grundlagt af Viggo Clausen og drevet videre til i dag af Lis Clausen. Vi flyttede sammen til Studiestræde 14 i februar 2018. Vores samarbejde er tæt og vi holder begge af papiret og af de kunstnere, der gennem årene har udstillet i Toldbodgade. Kunst på papir kan noget særligt og er prismæssigt til at komme i nærheden af. Se mere på http://www.clausenskunsthandel.dk

Keld Helmer-Petersen, Fragments of a city

ESTATES
Vi varetager arven efter kunstnere, så der primært tages hensyn til det kunstneriske eftermæle, men også til rettighedsmæssige spørgsmål og kommercielle interesser. Kontakt Banja Rathnov for yderligere informationer.
Kunsthandel og formidling tager tid. Værker skal ikke bare sælges, de skal nøje placeres. Jeg skynder mig aldrig. Til gengæld får jeg de rigtige priser for kunsten, ligesom den placeres hos institutioner og samlere, hvis hjerte banker for kunsten. Vores købere er både danske og udenlandske, typisk vidende og tålmodige samlere, der gerne betaler den rigtige pris for et værk, ligesom de gerne venter på, at det rigtige værk kommer til salg. Værker indleveret til salg fremvises i galleriet og evt. på messer samt til et netværk af samlere, museer og internationale kunsthandlere.

I Paris med galleristen Denise René 2008